Statsminister Lars Løkke meddelte i sin nytårstale til nationen, at efterlønnen skulle afvikles så hurtigt som muligt. Det kan betyde, at et antal milliarder kroner pumpes ud i samfundet på et tidspunkt. Hvad skal man bruge dem til?

 Skal man forøge sin pension? Ja, hvis man ikke har sparet nok op, er det en god idé, og de fleste pensionsselskaber vil sikkert gerne tage imod dem.

 Men mange vil nok bruge dem på noget helt andet. Og det er vel også fint. Idéen var jo, at man sparede op, så man havde noget at leve af i de 2-3 år, hvor man ikke længere havde jobindtægt, og hvor pensionen endnu ikke var kommet til udbetaling.

 Det billede ændres nu til, at man arbejder, til man går på pension. Det betyder, at man har indtægt at leve af, indtil man fylder 65, og at man fortsætter med at indbetale til sin pension de sidste 2-3 år. Logisk set er der derfor ingen grund til at bruge efterlønsopsparingen på pension, medmindre man som nævnt er bagud med sin opsparing.

 Rådet lyder da også: “Brug pengene på at gøre dagligdagen lettere og ferierne længere. Få hjælp til at rydde sne, klippe hæk og male hus og tag på en god ferie. Regeringens udmelding er, at vi skal holde noget længere på arbejdsmarkedet, så derfor er det oplagt at bruge efterlønsopsparingen på at gøre sig langtidsholdbar - fysisk og psykisk,”

Derfor: “Invester pengene i dit eget velbefindende. Det er den allerbedste investering, der findes!”

300 direktører, økonomi- og HR-chefer mener direkte adspurgt at arbejdsmarkedet inden år 2030 er ændret radikalt.

Så længe behøver de ikke at vente! Faktum er, at indenfor de næste 10 år vil over halvdelen af Danmarks befolkning være +50, og indenfor de næste 5 år vil op imod 500.000 personer gå på pension.

Individuelle og krævende

Det betyder, at den nye ledelsesmæssige udfordring i høj grad handler om at håndtere fremtidens medarbejdere. Holdningen blandt de adspurgte er, at medarbejderne bliver mere krævende, mere egoistiske og i endnu højere grad end i dag vil gå efter at få opfyldt individuelle behov.

Fremtidens medarbejdere vil ikke primært være motiveret af høj løn, men i højere grad af fleksible arbejdsforhold, faglig udvikling og virksomhedens omdømme. Fremtidens ledere vil derfor stå over for nye udfordringer, konkurrencen om de dygtigste medarbejdere.

Ikke klar til fremtiden

Når det kommer til sundhedsfremmende aktiviteter som fitness, frugt og sundhedsforsikring, deler besvarelserne sig ligeligt. Halvdelen mener, at disse aktiviteter vil blive en afgørende konkurrenceparameter, mens den anden halvdel mener det modsatte.

Sundhed er et tema i dag, men næppe om 10 år. Så tager man det bare for givet. Den store udfordring bliver at honorere kravet om individualitet og fleksibilitet, og samtidig sikre at arbejdspladsen fungerer.

Et af redskaberne til at fastholde den videnstunge del af medarbejderne kunne være at tilbyde disse en senioranalyse. Det kunne være med til at tiltrække og fastholde dem på arbejdspladsen!

Der er mange, som bliver overraskede, når de opdager, at det de har betalt til ikke er en opsparing, men en forsikring , og pengene dermed ikke går i arv.

Selv om arvingerne ikke får det opsparede beløb, så kan de få penge, hvis der er tilknyttet en livsforsikring eller en dødsfaldsforsikring.

Problemer er blot, at det i de fleste tilfælde kræver at du dør før du fylder 67 år!

Tankevækkende når gennemsnitslevealderen er sat til 80 år…

Det entydige svar findes ikke, for der er ikke to personer, som har samme krav og ønsker til deres tilværelse som pensionist - eller deltidspensionist på nedsat arbejdstid og måske efterløn.

De mange pensionsordninger og løbende revision af lovgivningen betyder nemlig, at de færreste kan overskue, hvad de egentlig har behov for af penge, når de går på pension.

Man skal forestille sig pensionspengene som en elastik, der kan være kort og tyk eller lang og tynd – og alt imellem.

Hvis man vil strække pengene langt, så må man forbruge færre af dem. Samtidig ændrer samfundet og økonomien sig og det må man også være forberedt på at have midler til at stå imod.

De mange synspunkter og spørgsmål understreger, at man som 55 til 65-årig bør sætte sig  ned og få talt tingene igennem og derefter gå til en rådgiver og få udarbejdet en senioranalyse.

Hvis man bruger lige så lang tid hvert år på at se på pensionsordningerne, som man bruger på de to årlige tandlægebesøg overraskes man ikke af ”huller”, når man pludselig står og skal bruge pensionen.

Uvildig rådgivning fører generelt til bedre vilkår, fordi konkurrence og åbenhed skaber skarpe priser til gavn for fremtidens pensionister.

FTF’s formand Bente Sorgenfrey har på sin blog fremført anklager mod forsikrings­- og pensionsmæglerne. Anledningen er, at EU kommissionen arbejder på nye regler om udbud.

Dette skal måske ses i lyset af, at Bente Sorgenfrey er medlem af PFA’s kunderåd.

Mæglerens opgave er at sikre kunderne den bedst mulige pensionsopsparing, og derfor er mæglerne ikke lige populære hos alle pensionsselskaber.

PFA hævder, at servicering af pensionsopsparerne bedst kan klares af PFA selv, men en sådan service kræver uvildighed. Og PFA er ikke uvildige. Det er mægleren derimod - oven i købet ifølge loven.

Det er svært at forestille sig, at et pensionsselskab anbefaler sin kunde et produkt, hvor de nedsætter deres egen indtjening. En mæglers indtjening kommer kun fra kunden og er derfor uafhængig af den valgte pensionsløsning. Det er derfor det rene vås, at mæglerne rådgiver kunderne til at investere i for dyre pensionsordninger.

Mæglernes stigende omsætning skyldes, at flere og flere virksomheder har opdaget, at der opnås resultater med uvildig rådgivning – noget, som PFA ikke synes er sjovt, eftersom det tvinger selskabet til lavere priser.

En forsikrings- og pensionsmæglers opgave er at sikre sin kunde den bedste forsikrings- eller pensionsdækning til den bedst opnåelige pris. Herudover skal mægleren bistå sin kunde med at opnå den rigtige erstatning.

Denne forpligtelse er lovfæstet.

Det handler om din pension. Det er dine penge. Du fortjener uvildig rådgivning, som tjener dig bedst!

Derfor er det en rigtig god ide at gennemgå firma pensionsordningen, om ikke andet så for medarbejdernes skyld!

Nu dør vi jo allesammen før eller siden. Hvis det sker, inden pensionsalderen indtræffer, er pengene imidlertid intakte til arvingerne, medmindre den enkelte har modsat sig dette. Det kaldes en depotsikring. Når pensionsalderen indtræffer, kan man som kunde vælge, at ægtefællen ved dødsfald skal have pengene, så længe han eller hun lever. Der kan også tilknyttes en garantiperiode til børnene. Så meget for myterne…