RISK Blog

Kick Back - Spark bagud

09-11-2009 | Ingen kommentarer

Pensionsbranchen er kendt for at være sprognørder, og det er måske ikke så mærkeligt, når man ser på forbruget af fremmedord. Mange gange giver kombinationer af engelske ord ikke rigtig mening for de fleste. Det gør ordet Kick Back i overskriften derimod. Spark bagud, eller spark baglæns giver den rigtige betydning og mening. Ordet forklarer pensionsselskabernes tilbagebetaling af omkostninger, som de selv har fået returneret fra de forvaltere, der har forvaltet kundernes penge. Den “rabat” kommer altså kunderne tilgode. Desværre er det kun et par enkelte pensionsselskaber, der tilbagebetaler disse beløb, men det er en helt anden snak.

Skrevet af Jan Olsen | Kategorier: Omkostninger, Pension


Omkostningerne der blev væk…

09-11-2009 | Ingen kommentarer

Gennemsigtighed af pensionsselskabernes omkostninger var måske kun ønsketænkning, da Bendt Bendtsen fik gennemført et påbud, der skulle sikre, at alle omkostninger kom frem i lyset i forbindelse med at drive pensionsselskab og forvalte kundernes penge.

Mæglerselskaberne er reguleret af mæglerloven, og det betyder, at alle indtægter skal frem i lyset i form af vederlagsaftale indgået mellem den enkelte mægler og kunden. Du ser altså, hvad du betaler for. Sådan forholder det sig ikke med pensionsselskaberne.

Lad os tage et eksempel: Et pensionsselskab sender en assurandør ud for at etablere en pensionsordning for en nyansat medarbejder. Assurandøren bliver honoreret med provision eller fast løn eller en kombination af begge. Den omkostning kommer til at belaste den enkelte medarbejders police, da denne skal tilbagebetale omkostningen over den periode, pensions-ordningen er i kraft i pensionsselskabet. Desværre viser det sig nu, at medarbejderen ikke vil være i firmaet, eller måske endog bliver afskediget efter 2 år. Hvad nu? Den omkostning policen er blevet belagt med er ikke blevet fuldt tilbagebetalt. Det skulle den jo over hele forsikringsperioden, som nu er afkortet til 2 år.

Hvem skal så betale de resterende omkostninger?

Nogle pensionsselskaber siger, at omkostningerne skal trækkes i det depot, der er tilbage. Hvem går det ud over? KUNDERNE.

Nogle pensionsselskaber siger, at omkostningerne betales af egenkapitalen. Det har vi ikke set endnu, til gengæld har vi set, at pensionsselskaberne i nogle tilfælde skylder deres ejer penge (eksempelvis banker). Hvem går det ud over? KUNDERNE.

Tilbage til gennemsigtigheden: Er ovennævnte blevet oplyst overfor kunderne? NEJ

Skrevet af Jan Olsen | Kategorier: Gennemsigtighed, Omkostninger, Pension


Hvem holder øje med loftet?

09-11-2009 | Ingen kommentarer

Når den nye skattereform træder i kraft 1. januar 2010, er det nødvendigt at begynde at tælle hver en krone op. Loftet på indbetaling til ratepension er jo som bekendt sat til 100.000 kr., og det gælder altså samlede indbetalinger til alle ratepensioner.

Indbetales der både til firmapension og i banken er det den enkeltes ansvar at holde øje med, om der indbetales mere end 100.000 kr. Alt derover fås der nemlig ikke fradrag for. Indbetales der mere end de 100.000 kr. til samme pensionsselskab, er det vores forventning, at pensionsselskabet automatisk opretter en livsvarig livrente - dog uden garanti - så de efterladte får ikke automatisk opsparingen ved dødsfald.

Skrevet af Louise Buch Mertins | Kategorier: Pension, Skattereformen


Få en ferietur til Spanien på 1. klasse, når du bliver pensioneret…hvert år i 15 år!

09-11-2009 | Ingen kommentarer

Det lyder umiddelbart som et useriøst tilbud for at få lokket kunder i fælden. Men det er ikke desto mindre forskellen imellem at være pensionsforsikret i et bankejet selskab imod et kundeejet.

Hvis en 40-årig mand eller kvinde har en årlig indbetaling til pension på kr. 50.000 og en gennemsnitsopsparing i pensionsselskabet på kr. 350.000, vil der ved det fyldte 65. år stå rundt regnet kr. 180.000 mere på kontoen i et kundeejet selskab. Hvis pengene placeres i aktier og obligationspuljer bliver forskellen betydeligt større, nemlig omkring kr. 500.000.

I første tilfælde kan du altså rejse hvert år til du bliver 80 år for kr. 12.000 og i sidstnævnte tilfælde for kr. 33.000…Du skal selvfølgelig betale skat af beløbet, som man jo skal af pensioner. Om du så vil rejse for pengene eller bruge dem til noget andet, det er dit valg…ligesom det er det, når du vælger pensionssselskab.

Hvordan kan det lade sig gøre?
I et bankejet selskab skal kunderne betale driftherretillæg til ejeren (banken).
I et bankejet selskab er der ikke frit valg af fondsforvalter i de banksammensatte investeringspuljer.
I de bankejede selskaber gives der ikke kick back tilbage til kunderne.

Skrevet af Jan Olsen | Kategorier: Pension, Ukategoriseret


Skal familien medforsikres eller ej?

09-11-2009 | Ingen kommentarer

Mange arbejdspladser har en sundhedsforsikring integreret i firmapensionsordningen, så deres medarbejdere kan få hurtig behandling ved sygdom eller lidelser.

I mange tilfælde er medarbejderne ikke klar over, at de kan medforsikre deres ægtefælle/samlever og børn for en stærkt nedsat pris. Dette gælder også ægtefæller, der eksempelvis er 55 år, hvor en privat hospitalsforsikring næsten ikke er til at betale.

Samtidig er der tit uklarheder omkring, hvad der sker med forsikringen, hvis man fratræder. I næsten alle tilfælde kan den videreføres i op til 5 år på private vilkår, men stadig til en stærkt nedsat præmie. Det er altså værd at undersøge, hvordan man er stillet ved fratrædelse og ikke mindst mulighederne for at få sin familie med i sundhedsforsikringen.

Skrevet af Louise Buch Mertins | Kategorier: Forsikring, Hospitalsforsikring

RISK.dk er CO2 negativt